Nyt fra professoren

Nyt fra Professoren

De seneste måneder har været travle og spændende, flere studier er blevet afsluttet og har indhentet de sidste data. Det gælder både Mathias’ ADJUNCT 1+2 forsøg, ligesom Joakims RECIPE forsøg.
Læs mere herom i næste nyhedsbrev 😊

Efter den initiale præsentation af AID-ICU forsøgets resultater på ESICM kongressen i Paris i oktober, så blev AID-ICU studiet endeligt udgivet i NEJM december 2022. Hele forløbet, og færdiggørelse af de efterfølgende studier har været en både travl og spændende tid for Nina, og dette ikke mindst grundet løbende efterfølgende diskussioner på de sociale medier (Twitter). I april fik Lone og Camilla også indhentet de sidste AID-ICU data på deres 1-års opfølgende studier. Læse mere om dette i aktuelle nyhedsbrev.

Udover Neeliya, som netop er blevet færdig med sit delirium-prædiktion studie, så har vi også fået et nyt hold af dygtige forskningsårsstuderende i forskningsenheden: Lasse, Sandra og Sarah Sofie, som fortæller om deres studier i nyhedsbrevet. Husk I altid kan ifølge forskningen og se hvilke publikationer som udgår fra afdelingen på: www.anaesthesiaresearch.dk                              

Sidste nyt fra AID-ICU (ph.d. stud. Nina Ranberg-Andersen)

Som beskrevet i forrige nyhedsbrev blev AID-ICU studiet publiceret i New England Journal of Medicine i Oktober 2022 samtidig med live præsentation af resultaterne til den internationale intensiv kongres ESICM LIVES 22 i Paris.
Efterfølgende har Nina haft særdeles travlt med at være i dialog om studiet med forskellige lægelige tidsskrifter, og været inviteret til at præsentere studiet til både konferencer og symposier.
Desuden har Nina deltaget i podcast om studiet for American Thoracic Society.
Hvis du er interesseret i at lytte til podcasten kan den findes her: https://www.thoracic.org/about/ats-podcasts/
Debatten har også været livlig på sociale medier især twitter, hvor studiets resultater diskuteres flittigt!! Desuden er der lavet flere eksterne reviews af studiet, såkaldte ’critical appraisal’.
Se gerne: https://www.thebottomline.org.uk/summaries/aid-icu/; https://www.wikijournalclub.org/wiki/AID-ICU; og https://www.acpjournals.org/doi/10.7326/J23-0007 (login krævet)
Det sidste nye fra AID-ICU er at den sekundære Bayesianske Analyse af data er blevet publiceret i Intensive Care Medicine i marts måned. I den forbindelse er der lavet et såkaldt visuelt abstract som beskriver resultaterne af denne analyse.
Nina har siden marts været tilbage i klinikken på deltid i Roskilde, og det er hendes plan at aflevere sin ph.d. afhandling om AID-ICU til juni, og hvis den bliver godkendt, så er alle inviteret til ph.d. forsvar i Auditoriet i Køge d. 22/9-23

Opfølgning på AID-ICU: AFTER-AID (ph.d. stud. Lone Poulsen og Camilla Mortensen)

I forbindelse med AID-ICU forsøget så planlagde vi også flere opfølgende studier 1 år efter at patienterne blev inkluderet.  Data fra den sidste patient blev indsamlet medio april i år.
Vi ved fra tidligere forskning, at patienter indlagt på intensiv er udfordret både psykisk, kognitivt og fysisk, og at dette påvirker deres livskvalitet. Formålet med de opfølgende studier er, at undersøge om vi indenfor livskvalitet, kognitiv og funktionel status finder forskel på patienter, som har været randomiseret til behandling af delirium med enten haloperidol eller placebo.
Lone undersøger funktionsstatus med forskellige screeningsredskaber, herunder daglige færdigheder, muskelstyrke og skrøbelighed. Som noget nyt undersøges både på status før indlæggelsen og 1 år efter.
Camilla undersøger patienternes overlevelse, livskvalitet og kognitive funktion. Derudover undersøges patienternes egne oplevelser af, hvordan man vender tilbage til ”livet” efter intensiv terapi.
Alle patienter, som blev inkluderet i AID-ICU studiet, blev et år efter kontaktet og interviewet om livskvalitet. Patienter inkluderet i Køge, Aalborg og på Rigshospitalet er desuden blevet besøgt hjemme, hvor vi har udført kognitiv testning, måling af muskelstyrke, samt vurdering af fysisk funktion og skrøbelighed.
Der har i alt været 130 hjemmebesøg igennem de sidste 4 år, som er foregået på hele Sjælland fra Gilleleje til Gedser, og i store dele af Nordjylland.
Gennemgående for alle disse besøg har været patienternes imødekommenhed og et ønske om at bidrage til forskning. Vi har fået mange interessante historier med omkring patienternes oplevelse af delirium på Intensiv afdeling. Nogle mere skræmmende end andre……
Camilla håber at kunne offentliggøre de første resultater denne sommer. Det bliver på patienternes overlevelse og deres livskvalitet, samt et netop antaget kvalitativt studie, som belyser patienternes egen oplevelse efter delirium på intensiv afdeling. Senere på året kommer resultaterne på kognitive funktion og funktionsstatus.

Kan vi forebygge delirium? (Forskningsårs studerende Neeliya Anton Joseph)

I øjeblikket findes der ingen evidensbaseret forebyggelse eller medicinsk behandling af delirium. Spørgsmålet er om vi kan forudsige hvem som har stor risiko for udvikling af delirium, og om vi kan bruge denne viden i et fremtidigt forebyggende studie.
Neeliya har kigget på to prædiktionsmodeller for delirium som kan estimere risikoen for udvikling af delirium hos patienter på intensivafdelinger, henholdsvis: ”The prediction model for delirium” (PRE-DELIRIC) og ”The early prediction model for delirium” (E-PRE-DELIRIC).
Målet var at se, hvor gode modellerne er til at forudsige risikoen for udvikling af delirium hos vores intensive patienter.
Afhængig af modellernes præstationsevne, håber vi at det vil være muligt at igangsætte non-farmakologisk forbyggende tiltag hurtigere for disse patientgrupper.
De to scores blev indført som standard evaluering på en række intensive afdelinger i Region Sjælland. Ud fra disse to modeller, udførte Neeliya et kvalitets-sikringsprojekt, som testede hvor pålidelige modellerne er i en dansk kontekst og hvilken model, der er mest brugbar. I alt screenedes 1303 patienter, hvoraf 660 blev inkluderet. Begge modeller blev sammenholdt med CAM-ICU for at se, hvor gode de var til at forudsige delirium. Neeliya fandt ud af, at PRE-DELRIC modellen var bedre til at prædiktere delirium end E-PRE-DELRIC modellen.
Neeliya har været tilknyttet forskningsenheden i næsten 2 år. Hvad der begyndte som et planlagt 1-års forskningssårsophold, blev undervejs udbygget og forlænget og har givet hende en unik mulighed for at fordybe sig og blive klogere på et område.

”På de 2 år jeg har været tilknyttet forskningsenheden, har jeg fået mulighed for at lære en masse om forskning, anæstesi og om mig selv. Jeg har lært at være tålmodig og at ting tager sin tid. Jeg valgte at forlænge mit forskningssår med yderligere et år for at nå ordentligt i mål med mit projekt som omhandler prædiktionsmodeller for delirium”.

Nye forskningsårs studerende i afdelingen betyder også nye spændende projekter

Lasse undersøger brugen af Remimazolam til procedure sedation.

Mange procedurer kræver at patienterne bliver sederede undervejs.  Propofol og midazolam er velkendte præparater til sedation, men kan også have forskellige bivirkninger, som f.eks. respirationsdepression, smerte ved indstikssted eller hypotension ved begge præparater.
Der er netop kommet et nyere lægemiddel, remimazolam, som er indregistreret til sedation. Det bygger på samme metode som remifentanil, og er dermed meget styrbart.
Som altid så er det vigtigt at undersøge både fordele og ulemper ved nye behandlingsmåder.
Lasse skal derfor lave en systematisk gennemgang af litteraturen, for at samle al tilgængelige evidens om behandling med remimazolam versus placebo, hos voksne patienter, der har behov for sedation ved enhver diagnostisk/terapeutisk procedure eller andre omstændigheder.
De tre primære outcomes i det systematiske review er succesrate for sedation, respiratoriske komplikationer og hæmodynamiske komplikationer, dertil sekundære outcomes som ”quality of recovery” og alvorlige bivirkninger.
Det bliver spændende at se hvad Lasse og co-authors finder ud af om dette nye præparat!!

Sandra og Sarah Sofie laver oversigtsartikler om valg af outcomes og sample size i perifer nerveblokade studier.

Perifer nerveblokade bruges hyppigt i klinikken til både kirurgisk anæstesi og postoperativ smertebehandling. En nerveblokade er en hæmning af de perifere nervers impulsoverledning via anlæggelse af lokalanæstetika omkring nerven.

En problemstilling når man skal designe et randomiseret klinisk studie, er hvad man skal måle på, dvs. hvad det primære outcome skal være.
I den forbindelse skal man også beslutte sig for størrelsen på den
forventede interventionseffekt, dvs. forskellen mellem interventions- og kontrolgruppen.

Den størrelse man vælger som den forventede interventionseffekt har betydning for sample size beregningen, som skal sikre tilstrækkelig power i et studie. Størrelsen har man valgt på forhånd, og den kan være baseret på fx tidligere forskning eller den mindst vigtige forskel for patienterne, som ofte er ukendt.
Kliniske forsøg inden for perifere nerveblokader benytter forskellige primære outcomes og tilhørende forventede interventionseffekter, og det kan komplicere sammenligning og metaanalyser på tværs af studier. Sammenligning af resultater på tværs af studier er vigtig for at kunne konkludere hvorvidt en behandling virker eller ej, og i sidste ende bidrage til udarbejdelse af kliniske retningslinjer. Derfor er det vigtigt at kortlægge de tidligere valgte primære outcomes og tilhørende interventionseffekter, således at forskere i fremtiden kan bruge dette til at få vejledning om hvilke
primære outcomes og forventede interventionseffekter, de skal vælge i deres kliniske studier.

I to systematiske reviews ønsker Sandra og Sarah Sofie derfor at undersøge og kortlægge valg af primære outcomes og tilhørende forventede interventionseffekter i randomiserede kliniske studier, der undersøger ultralydsvejledte perifere nerveblokader hhv. med og uden tilsætning af adjuvans til forlængelse af varigheden.
Dette har ikke tidligere været undersøgt, og vil forventeligt få stor betydning for fremtidige studier.

Et lignende systematisk review indenfor al smertebehandling til hofte og knæalloplastik v/forskningsårs-studerende Jens Laigaard, blev publiceret i British J of Anaesthesia i 2021, og har haft stor international opmærksomhed og har givet inspiration til Sandra og Sarah Sofies reviews.